SKAL DIN EJENDOM VÆRE FIN, SÅ RING TIL DAHLIN

DAHLIN EJENDOMSSERVICE – EN FAMILIEVIRKSOMHED

Vi er en familievirksomhed, hvor flere generationer arbejder sammen om at levere førsteklasses service og vedligehold af dit private hjem, din virksomhed eller din boligforening. Vi er eksperter i professionel ejendomsservice, og tilsammen har vi 40 års erfaring inden for ejendomsservicefaget. Vi servicerer både privat- og erhvervskunder, og vi kører i København, Storkøbenhavn og i Nordsjælland. Vi har hovedkontor i Gilleleje. Her sidder vores administration, mens vores medarbejdere kører rundt og servicerer vores mange gode kunder.

Mads Dahlin
Ejer
✉️ mads@dahlin-ejendomsservice.dk


Dahlin Ejendomsservice ApS er stiftet af Mads Dahlin i 2014 – dengang under navnet MR Ejendomsservice. Mads har +12 års erfaring i ejendomsservicebranchen, og han har fået faget ind under huden fra barnsben af sin far, Michael Rasmussen, som du også møder hos os. Michael har drevet ejendomsservicevirksomhed på Frederiksberg i 28 år og hans store passion for branchen og faget, har han altså givet videre til Mads.

Spørger du kollegaerne, hvad der særligt kendetegner Mads, falder svarerne hurtigt på ’pertentlighed’ og ’perfektionisme’. Værdier, som kendetegner Mads, men som også cementerer den måde vi arbejder på i Dahlin Ejendomsservice. Vi udfører nemlig helhjertet og topprofessionel ejendomsservice af højeste kvalitet, og vi lever af tilfredse kunder.

Det er Mads, du møder, hvis du skal have et tilbud på en opgave. Det er ham der tager telefonen, og så servicerer Mads også selv både boligforeninger samt privat- og erhvervskunder. Sammen med Mads møder du hunden Fie, som tit er med på job.

Privat er Mads gift med Cecilie og far til to piger.

Michael Rasmussen
Ejendomsinspektør
✉️ michael@dahlin-ejendomsservice.dk


Michael er Mads’ far. Michal har drevet ejendomsservicevirksomhed på Frederiksberg i mere end 28 år. Michael er uddannet elektriker, og du vil oftest møde Michael, hvis du har en boligforening eller en ejendom, der skal vedligeholdes og serviceres. Han er pertentlig og indbegrebet af ordentlighed.

Pernille Dahlin
Rengøringsleder
✉️ pernille@dahlin-ejendomsservice.dk


Pernille er Mads’ svigermor og teamets rengøringsleder. Du vil oftest møde Pernille i dit private hjem eller i din virksomhed, hvor hun varetager rengøringen. Pernille er uddannet sosu-assistent og senere uddannet sekretær, og så har hun solid erfaring i rengøringsbranchen. Pernille er det ekstra sæt hænder, du mangler i din hverdag, og så er hun en haj til at spotte de nullermænd og kroge, du ellers aldrig selv havde opdaget.

Cecilie Dahlin
Kontor og administration
✉️ cecilie@dahlin-ejendomsservice.dk


Cecilie er gift med Mads, og så er hun virksomhedens kontormedarbejder. Cecilie er uddannet kontorassistent med speciale i administration, og det er hende, der sørger for al det administrative hos os. Du møder også Cecilie på din ejendom, for hun holder, lige som os andre, af at udføre serviceopgaver for vores gode kunder, og hun er svært ved at holde sig væk fra serviceopgaverne. Cecilie elsker nemlig at gøre rent, og hun kan få enhver overflade til at skinne.

Vores værdier – dét kendetegner Dahlin Ejendomsservice

VI ER PERTENTLIGE

– og vi leverer og efterlader altid et stykke arbejde, som vi selv ville være tilfredse med derhjemme. Hos os behandler vi din egen ejendom, som var den vores egen, og vi lægger altid en særlig arbejdsindsats i at glæde vores kunder med også at udføre de ekstraopgaver, som kan løses i en og samme arbejdsgang. Det giver merværdi for dig som kunde og tilfredshed for os som leverandør.

VI ER LOYALE

– og vi leverer altid en opgave til aftalt tid. Vi vil nemlig kun have glade og tilfredse kunder, og derfor går vi højt op i at være servicemindede og pligtopfyldende. Vi kommer til tiden, vi er mødestabile og overholder de indgåede aftaler, og så gør vi en dyd ud af at opbygge tillidsfulde relationer med vores kunder. Vi ser nemlig servicefaget som et partnerskab, hvor vi hele tiden sikrer, at servicen på din ejendom lever op til dine behov, som vi ved sagtens kan ændre sig over tid.

VI ER NÆRE

– og tilstedeværende. At vi er en mindre familievirksomhed, er et kæmpe plus, fordi det giver os mulighed for at være direkte og nære med vores kunder. Det giver rum og plads til at vi kan etablere en tæt kontakt med dig, som vi nyder. Du vil derfor opleve, at det er den samme medarbejder, som løser opgaverne i din virksomhed, på din ejendom eller i dit private hjem – hver gang. Det er en kæmpe fordel for dig som kunde, for så ved du, at medarbejderen har din serviceopgave inde under hunden. Dét skaber tryghed for dig, og så er det med til at sikre en løbende og tillidsfuld relation og dialog med os som leverandør.

VI ER KVALITETSBEVIDSTE

– og derfor er vores priser konkurrencedygtige, men uden at gå på kompromis med højeste kvalitet. Som i alle andre brancher hænger pris og kvalitet også uløseligt sammen i ejendomsservicebranchen, og vi går derfor ikke ind for prisdumping. Vores priser er fair og reelle, og så er der hos os fuld gennemsigtighed – du finder bl.a. priseksempler her på vores side – og vi har ingen skjulte gebyrer.

40 års erfaring med ejendomsservice

Vi har mere end 40 års erfaring med ejendomsservice, og vi har solid erfaring med service af boligforeninger og virksomhedsejendomme. Vi kører dagligt i Storkøbenhavn og i Nordsjælland, og så tilbyder vi døgnvagtservice.

Ejendomsservice

Vi kan hjælpe med alt i den daglige drift

Trappevask, vinduespudsning, vedligeholdelse af udendørsarealer, affaldssortering, storskrald, justering og smøring af låse og dørpumper, udluftning af radiatorer, rekvirering af håndværkere, døgnvagt og meget mere. Hør mere om vores vicevært-service

Vicevært

Vi sammensætter en skræddersyet løsning til dig

Vi skræddersyer opgaverne, så servicen matcher den enkelte ejendoms behov. Du får derfor altid den løsning, der passer specielt til ejendommen. Ejendomsservice er et partnerskab, og vi lever af tilfredse kunder. Du vil derfor opleve, at vi passer på dig som kunde - præcis som vi passer på din ejendom.

erhverv

Erfaring med alle typer af ejendomme

Er du en del af en boligforening, en grund- eller ejerforening, eller har du en virksomhedsejendom, som du løbende skal have vedligeholdt? Outsource opgaven til os. Hiv fat i os for en snak om dine behov og lad os give et uforpligtende tilbud på opgaven. Vi ser sådan frem til at høre fra dig!

Kontakt os

Skal vi hjælpe dig med

PRIVAT RENGØRING

Lad os klare rengøringen i dit hjem, så du får tid til de ting i din hverdag, som du synes er meget sjovere. Vi udfører professionel rengøring og skræddersyer en løsning, der passer til lige netop dit hjem og dine behov – også fra gang til gang. Vi kommer selv med både rengøringsudstyr af bedste kvalitet og svanemærkede rengøringsmidler.

Privat rengøring

TRAPPEVASK

Vi tilbyder professionel trappevask af trapper i ejer- og andelsboligforeninger, hos virksomheder og kommunale ejendomme og i grundejerforeninger, og vi kører hver dag i både Storkøbenhavn og i Nordsjælland. Vi har 40 års erfaring inden for ejendomsservicebranchen og har vasket et hav af trapper. Vi er pertentlige i alt, vi gør, og vi efterlader altid dine trapper pæne og rene året rundt.

Trappevask

VINDUESPUDSNING

Er verdenen uden for dine ruder tåget, så er det os, du skal have fat i. Vi sørger for, at dine vinduer bliver helt rene, og vi er pertentlige, når vi gør det. Vi udfører to typer vinduespudsning; traditionel vinduespudsning, hvor vi bruger skraber og aftørrer dine rammer og sålbænke, og vinduesvask med rentvandsanlæg.

Vinduespudser